fbpx

Jeg ved at mange følger med på bloggen

Og den seneste tid har der været rigtig mange besøg på min blog. Når i kigger forbi bloggen, skal i være meget velkomne til at give jer til kende ved hjælp af en lille kommentar i øverste højre hjørne på siden 🙂

Flere af jer er i Kolding idag til det store plantemarked, og hvor ville jeg gerne have været der. Jeg tager mig til takke med at være herhjemme og surfer rundt på de danske havebloggeres sider. Køkkenhaven får også en ordentlig tur, og der skal anlægges en lille ny terrasse.

Det er sådan, at jeg er ret ny i forhold til det at blogge. Hver dag lærer jeg nyt, og mit mål for den kommende uge er at få lagt links ind på de haveblogs, jeg selv kigger forbi indimellem.

Nej, det er ikke gamle billeder. Døgnet op til igår bød på masser af spænding for hele familien, da vi igen fik kyllinger. Denne gang blev det til 13 små dunede banditter og sammen med de 9 vi havde i forvejen, er vi nu på 22.

Da vi for en lille måneds tid siden mistede vores søde hane, blev vi enige om, at de æg der måttet komme efter hans død, skulle ruges ud og give en ny og frisk besætning. En del af de gamle høner er ikke længere så flittige til at lægge æg, men vi nænner heller ikke at skille os af med dem.

Vi kan nu se, at der blandt de ni første kyllinger blot er tre høner, og det betyder, at der er mad til fryseren, når hanekyllingerne om et par måneder skal slagtes.

Vores høns er, som jeg tidligere har skrevet på bloggen, af racen gul Orpington og det er en smuk og meget tillidsfuld fugl.

Facebookpinterest

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

11 thoughts on “Jeg ved at mange følger med på bloggen”