Her i haven har jeg mange spændende stauder, men der er ingen tvivl om, at min foretrukne staude lige nu er kæmpe skælvhoved. Med sine 2,5 meter er den overstander i forhaven og bliver flittigt besøgt af mange forskellige insekter.
Nogle vil nok synes, at den minder meget om skabiosen og det er ikke helt forkert for det er hvad den er. Den er forholdsvis nem at formere fra frø, men den kan også købes her på bloggen.
Jeg hører ofte folk sige, at de hader gule blomster, men jeg synes bestemt det er svært ikke at synes om denne plante. Den fylder ikke meget ved jorden, men giver haven det vilde look med blomster svævende over bedet. Jeg sælger i øjeblikket 4 stk for 100 kr. + forsendelse. Tjek i øvrigt listen over planter til salg.


2 thoughts on “En smuk kæmpe”
Den har jeg også, jeg synes nu ikke, den er så gul, at det gør noget.
Vh Lisbeth
Jeg er helt enig med dig, Lisbeth. Den er nemlig meget diskret og den går nærmest over i en cremefarve. Men de der kommer her og ser den, synes den er alt for gul.. Smag og behag er meget forskellig, men et er sikkert, jeg er selv helt vild med den.